Tre af de fem pladser på Ingeniørens top-5 over de bedste danske forskningsresultater i 2022 går til opdagelser, DTU Space er involveret i.
Vinder af Videnskabens top-5 2022 i fagbladet Ingeniøren er det danske bidrag til udforskningen af Mars. Her bidrager DTU Space under ledelse af professor John Leif Jørgensen med avanceret kamerateknologi til PIXL-instrumentet på Nasa’s Mars-køretøj Perseverance, som i øjeblikket udforsker den røde planet.
Desuden er DTU Space repræsenteret med to andre banebrydende forskningsresultater i Top-5. Et der handler om accelererende klimaforandringer i Arktis, målt via blandt andet satellitter. Og et om opdagelsen af forstadiet til et ekstremt sort hul i det fjerne univers.
”Jeg er stolt af, at vores forskning på DTU Space er så solidt repræsenteret i Ingeniørens top-5. Placeringen og de resultater, vi har leveret, understreger, at vi står ekstremt stærkt inden for dansk og international rumbaseret forskning og teknologiudvikling,” siger direktør på DTU Space, Henning Skriver.
Også en forskningsgruppe på Københavns Universitet er involveret i Perseverance, og kåret som vinder sammen med DTU. Blandt andet med et forsøg, der handler om at fremstille ilt på Mars.
Ingeniøren har siden 2004 udpeget de bedste danske forskningsresultater inden for naturvidenskab og teknisk videnskab. Blandt kravene til kåringen er, at forskningsresultatet skal være publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift som Science eller Nature.
Kun de bedste samarbejder med Nasa
Nasa sender ikke landingsfartøjer og rovere til Mars uden hjælp fra danske forskere og brug af dansk teknologi, skriver Ingeniøren om vinderen af top-5 og bidraget fra DTU Space. Og videre, at der ikke er ’råd til teknologiske fejltagelser', hvorfor kun 'verdens bedste får lov at deltage' i de avancerede rummissioner.
Kamera-teknologien fra DTU Space er et nøgleelement i instrumentet PIXL, der leder efter tegn på tidligere liv på Mars. Kamerasystemet - kaldet et micro context camera - bruges til at styre PIXL-enheden og til at tage multispektrale billeder til den videnskabelige analyse af overfladen af Mars.
Der er publiceret flere videnskabelige artikler i 2022 om nye opdagelser på Mars med bidrag fra DTU Space-forskere. I september sidste år skrev de således i Science om et meget overraskende fund af spor efter lava, der har været i forbindelse med vand, i Jezero-krateret på Mars.
Læs mere om dansk udforskning af Mars i Ingeniørens top-5
Is-smeltning i Arktis mere omfattende end hidtil antaget
Med i top-5 er klimaforskning i Arktis med forskning fra DTU Space anført af professor Shfaqat Abbas Khan.
Via målinger fra satellitter, fly, droner og fra selve isen er forskerne fra DTU med til at overvåge, hvor meget is der smelter fra Grønland, hvor hurtigt det sker og meget verdenshavene stiger som følge af det tilførte smeltevand.
I november i fjor beskrev Shfaqat Abbas Khan’s forskergruppe i Nature, hvordan nye målinger viser, at massetabet fra Den Nordøstgrønlandske Isstrøm er langt større end det hidtil har været antaget på baggrund af modelberegninger.
Ingeniøren omtaler også en stor indsats fra forskere ved Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, som har beregnet, at omkring tre procent af Indlandsisen vil forsvinde, uanset hvordan klimaet udvikler sig i fremtiden.
Læs mere om dansk klimaforskning i Ingeniørens top-5
Forstadier til supermassive sorte huller observeret for første gang
Med på top-5 er også lektor Georgios Magdis og professor Thomas R. Greve fra Cosmic Dawn Centeret ved DTU Space.
De var med til at identificere et kompakt objekt indhyllet i støv, som kaldes GNz7q og blev dannet 700-750 millioner år efter Big Bang.
Dette fænomen anses som et forstadie til supermassive sorte huller, som er millioner til milliarder gange tungere end Solen og formodes at findes i centrum af alle kendte galakser.
Opdagelsen skete via observationer fra blandt andet Hubble Space Telescope i et samarbejde mellem forskere fra DTU Space og Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Den nye viden blev publiceret i Nature i april 2022 med Københavns Universitet som førsteforfatter og DTU som medforfatter.
Kompakte objekter som GNz7q har været teoretisk foreslået, men forskerne fra DTU og Københavns Universitet var de første til at observere dem. Dermed kom endnu en brik på plads i forståelsen af, hvordan supermassive sorte huller opstår.
Læs mere om dansk udforskning af supermassive sorte huller i Ingeniørens top-5