Professor og klimaforsker Shfaqat Abbas Khan har netop fået 37 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til forskning i havstigninger forårsaget af smeltning af indlands-isen fra Arktis og Antarktis. Forskningen baseres blandt andet på satellit-data.
Vandstanden i verdenshavene stiger i takt med at de tykke kapper af is på Grønland og Antarktis smelter. Ifølge FN’s klimapanel IPCC, kan havstigningerne komme til at påvirke op mod 630 millioner mennesker over hele kloden frem mod 2100. Men det er svært at forudsige, hvor meget havene kommer til at stige rundt langs verdens kyster.
Så der er brug for mere præcise modeller, så forskere og beslutningstagere kan få et bedre overblik at handle ud fra.
På den baggrund har professor på DTU Space Shfaqat Abbas Khan netop fået en bevilling på 37 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at opnå bedre forståelse af de bagvedliggende fysiske processer og udvikle en ny model for iskappernes afsmeltning og de afledte havstigninger.
”Med en ny og bedre model over iskappernes afsmeltning, som vi vil udvikle, vil vi blive i stand til langt mere præcist at kunne forudsige, hvordan verdenshavene vil stige frem mod 2100,” siger Shfaqat Abbas Khan.
”Blandt andet udvikler vi en model, der kan lave bedre prognoser for, hvor meget højere vandstanden bliver ved kysterne forskellige steder i verden”.
I forbindelse med bevillingen oprettes ”Center for Ice-sheet and Sea-level Predictions” (CISP). Centret vil forbedre iskappemodellerne ved blandt andet at inddrage geologiske og historiske geodætiske data om isen samt målinger fra satellitter.
Shfaqat Abbas Khan står i spidsen for projektet, der er forankret på DTU og finder sted i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Københavns Universitet og det amerikanske Dartmouth College.
Vigtig viden for FN og IPCC
Det er viden, der i høj grad er efterspurgt af FN og IPCC, og som kan have betydning for millioner af mennesker verden over, hvilket også er en del af årsagen til, at Novo Nordisk Fonden støtter projektet, som løber over seks år.
Hvor meget is, der vil smelte i fremtiden, og præcis hvor meget vandstanden i verdenshavene stiger som følge af det, afhænger af en lang række faktorer.
Blandt andet hvor stabil isen er, der hvor den rækker fra land og ud i vandet. Hvis store stykker brækker af disse ismasser, som kaldes ice shelves, i Grønland og Antarktis kan det accelerere smelte-processen længere inde på indlandsisen yderligere.
”Jeg frem til det her nye samarbejde, hvor vi forhåbentlig, vil kunne skabe grundlaget for meget mere præcis modellering og forudsigelse af vandstanden i verdenshavene frem mod 2100. Og dermed levere essentielle input til strategier for, hvordan man kan imødegå og håndtere øgede vandstande i regioner og samfund rundt omkring i verden,” siger DTU Space-professoren.
Rummet giver overblikket
Isen, der dækker Grønland og Antarktis, smelter hurtigere og hurtigere i disse år og får verdens have til at stige. Det viser målinger fra 1990 og frem, som især er baseret på data satellitter, fly og målinger på selve isen.
Shfaqat Abbas Khan og kolleger har tidligere dokumenteret via blandt andet satellit-målinger, at vandstanden i gennemsnit steg 2 millimeter årligt i løbet af 1990’erne, mens tallet i 2010erne var steget til 4,4 millimeter årligt. Det viser målinger.
Ifølge den seneste klimarapport fra IPCC, AR6, vil havstigningerne frem mod 2100 ligge mellem 63 og 101 cm, efterhånden som der smelter mere og mere is fra Arktis og Antarktis som følge af blandt andet menneskeskabte klimaforandringer.
Det er et sandsynligt scenarie, hvis ’udviklingen fortsætter som hidtil’. Men da afsmeltningen af isen accelererer i disse år, og isen bliver mere ustabil, kan havstigningerne blive endnu større. Ifølge IPCC er der risiko for havstigninger på omkring to meter i alt, selv i et mere moderat scenario.
”Havstigninger fra 0,6 og op til godt 2 meter vil få store konsekvenser for verdens befolkning,” siger Shfaqat Abbas Khan.
”Derfor er det også vigtigt at vi udvikler mere præcise modeller, som er baseret på konkrete data fra mange års satellit-målinger og historiske data om isen, til bedst muligt at forudsige, hvor meget og hvor havene vil stige i fremtiden ved forskellige scenarier”.