Fra den internationale rumstation, ISS, har astronaut Andreas Mogensen taget nye billeder af blå lyn i skyerne og lyn kaldet røde feer i atmosfæren højt over jorden. Formålet er at blandt andet at få viden om, hvordan de kraftige lyn kan påvirke koncentrationen of drivhusgasser i atmosfæren.
De seneste måneder har den danske ESA-astronaut og adjungeret professor ved DTU, Andreas Mogensen, brugt mange timer på at optage billeder af voldsomme uvejr og lyn over jorden fra Den internationale Rumstation, ISS.
Det sker i samarbejde med forskere fra DTU Space, som har sammensat et særligt kamerasystem til formålet.
Projektet hedder Thor-Davis og bygger videre på tidligere forskning og samarbejder mellem DTU, Andreas Mogensen og hans arbejdsgiver, Den europæiske rumorganisation, ESA.
De første optagelser er nu blevet analyseret af DTU’s eksperter. De nye fascinerende billeder, bekræfter, at den nye kamerateknologi fungerer rigtigt godt i rummet.
”Det er nogle fantastiske billeder, Andreas har optaget. Kameraet fungerer godt og giver os den høje tidsopløsning, som er nødvendig for at kunne de hurtige processer i lynene”, konstaterer DTU Space seniorforsker Olivier Chanrion, som er ledende forsker på projektet.
Kæmpelyn minder om en rød reje
Den danske astronaut har blandt andet optaget billeder, der viser et blåligt lyn, som oplyser en sky. I atmosfæren over lynet i 40-80 kilometers højde ses et andet fascinerende fænomen, en type lyn som forskerne kalder en red sprite, eller en rød fe på dansk.
De røde kæmpelyn er normalt er svære at registrere. Den aktuelle ’rejeformede ’røde fe breder sig over et område på cirka 14 gange 26 km.
Først dannes det blå lyn og næsten samtidig opstår det røde højere oppe i atmosfæren.
Andreas Mogensen filmede også lyn under sin første mission til rumstationen i 2015, som kun varede 10 dage. Den gang brugte han et almindeligt videokamera og fangede blå lyn, som skød opad fra tordenskyerne. Arbejdet resulterede blandt andet i en vigtig videnskabelig artikel.
Bedre udstyr giver mere viden om processer i lyn
Denne gang er udstyret modificeret med et lille ekstra kamera, som er monteret på toppen af videokameraet. Det indhenter data, som gør det muligt at rekonstruere op til 100.000 billeder i sekundet.
Billederne optages på baggrund af prognoser sendt op til Andreas Mogensen fra Jorden for, hvor og hvornår, der er uvejr over Jorden i relation til rumstationens aktuelle placering.
”Den høje tidsopløsning giver os en bedre mulighed for at forstå, hvad der sker inde i lyn,” siger chefkonsulent på DTU Space, Torsten Neubert, som også deltager i projektet.
”For eksempel hvordan lyn starter, udbreder sig og hvad der egentlig sker i det øjeblik, de slår ned. Forstår vi disse indre processer, kan vi bedre forstå, hvordan de ændrer atmosfærens sammensætning, for eksempel hvad angår koncentrationen of drivhusgasser”.
Thor-Davis er et samarbejde mellem DTU Space, Andreas Mogensen og ESA. Det støttes med prognoser for tordenvejr fra DMI og IDC Herzliya.
Projektet er relateret til Andreas Mogensens Thor-projektet udført i 2015 og til Danmarks store rummission ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor), som har siddet uden på rumstationen siden 2018. ASIM observerer netop lyn, blå lyn og røde feer, og forskningen har resulteret i artikler i Science og Nature. ASIM er udviklet af DTU Space, Terma, og en række internationale partnere.
Til venstre ses et billede, som Andreas Mogensen har taget af de to lyn under sin mission til den internationale rumstation i 2023-24. Det er optaget med et almindeligt Nikon videokamera.
Et blåligt lyn oplyser en sky, og i atmosfæren over dette lyn ses et 'rød fe'-lyn .
Til højre ses en video optaget med det særlige kamera fra DTU Space, som er et som er et ’event kamera’ (IniVation), der optager samtidigt. Det er monteret oven på Nikon-kameraet.
Her kan man se en antydning af, hvordan lynet først begynder i skyen og derefter, at en rød fe dannes højt over skyen.
Når videoen afspilles ses små prikker, partikler, der starter med lynet nede i skyen, kort inden den Røde Fe opstår oven over.
En rød fe er på engelsk en red sprite. Det er en speciel form for lyn i den del af atmosfæren, der kaldes mesosfære, som er svære at opfange. Men her er det lykkeds for Andreas med hjælp fra DTU's udstyr.
(Illustration: DTU Space/ESA).