De sidste intense forberedelser er i fuld gang hos SpaceX på Cape Canaveral i Florida, før det store danske rumprojekt ASIM om kort tid sendes afsted til Den Internationale Rumstation, ISS.
Danske eksperter i USA har den seneste tid haft lange arbejdsdage og været på treholdsskift for at få gjort ASIM-projektet helt klar til at blive sendt i rummet den 2. april som planlagt.
Og nu er en stor milepæl nået: Instrument-pakken, der udgør ASIM, som blandt andet skal undersøge lyn fra rummet, er nemlig kommet sikkert på plads i det Dragon-modul, der skal fragte udstyret op til Den Internationale Rumstation, ISS, med en Falcon 9-raket fra det private firma SpaceX.
”Det har været nogle hektiske dage med nerverne på højkant herovre. Men nu er ASIM integreret i Dragon-modulet, og det er er testet succesfuldt og parat til at blive kørt ud til den hangar, hvor Falcon 9 klargøres til opsendelse,” fortæller Ole Hartnack, der er projektleder for ASIM hos det danske firma Terma, der har den tekniske ledelse af missionen.
ASIM er en af Danmarks store rumprojekter. Det er et internationalt projekt under ESA. Missionen er anført af Danmark med DTU Space som leder af den videnskelige del og Terma i spidsen for den tekniske del. Desuden deltager institutioner og firmaer fra en række andre lande i projektet.
"Det har taget mere end ti år at føre denne fantastiske idé ud i livet, og nu er vi næsten i mål"
Chefkonsulent og ingeniør Per Lundahl Thomsen, DTU Space
Et tæt internationalt samarbejde
Dragon er et selvstændigt rumfartøj, der bringer forsyninger og udstyr op til ISS. Det sidder øverst på den i alt 70 meter høje Falcon-raket. Dragon-fartøjet vender tilbage til jorden efter at have afleveret sin last.
Lasten i Dragon opbevares i to moduler, der kobles sammen. Dels i et lastrum, der er under tryk, som anvendes til forsyninger, der skal indenfor i ISS. For eksempel forsyninger til astronauter, reservedele og nye eksperimenter. Dels i et åbent lastrum, som ikke er under tryk. Her placeres eksperimenter og instrumenter, der skal monteres udenpå ISS. Det er her ASIM nu er placeret sammen med to andre eksperimenter, der skal op til ISS.
Arbejdet med at få ASIM på plads er sket i tæt samarbejde imellem Terma, NASA, SpaceX og den europæiske rumorganisation ESA.
”Der er en meget stram tidsplan for klargørelsen af missionen. Integrationen af ASIM og de øvrige elementer i Dragon-fartøjet er præcisionsarbejde med mange komplicerede løft, som det kræver stor koncentration at håndtere, fordi der er tale om dyrt og sårbart udstyr, som jo selvfølgelig skal være helt intakt, når det først er sendt i rummet,” fortæller Ole Hartnack.
Opsendes fra berømt sted
ASIM opsendes fra Cape Caneveral ved NASA’s Kennedy Space Center i Florida.
Missionen kaldes SpaceX CRS-14. Det var fra en rampe i nærheden, at de første mennesker blev sendt til månen i 1969. I dag er det dog en helt anden type raketter, der bruges. En del leveres af private virksomheder, og Falcon 9 kan desuden genbruges. Når Dragon-modulet er frigjort og flyver videre mod ISS, vender den tunge raket om og lander på jorden.
Chefkonsulent og ingeniør på DTU Space Per Lundahl Thomsen har i årevis arbejdet med blandt andet den tekniske dele af projektet. Han ser frem til, at ASIM kommer afsted.
"ASIM er en af Danmarks helt store rummissioner og faktisk det største ruminstrument, der hidtil er bygget herhjemme," fortæller han fra Florida.
"Det har taget mere end ti år at føre denne fantastiske idé ud i livet, og nu er vi næsten i mål. Over 100 engagerede eksperter fra Danmark, Norge, Polen, Spanien, Italien, Holland, Canada og USA har deltaget. Vi ser meget frem til at kunne høste de videnskabelige frugter af det store arbejde, der er lagt i udvikling design, opbygning og test af ASIM."
Efter planen sættes Dragon-fartøjet sammen med Falcon 9-raketten cirka 4 dage før opsendelsen, som altså lige nu er fastsat til 2. april kl. 22.30 dansk tid. Udfordringer med vejr, teknik og sikkerhedsforhold kan dog føre til ændringer af tidsplanen, men de bliver færre, efterhånden som tidspunktet for opsendelse nærmer sig.
Fra ISS skal ASIM-instrumenterne kigge nedad for at observere, hvad der sker og hvorfor i atmosfæren - fra toppen af skyerne og op til 100 km over jordens overflade. Her dannes mærkelige lyn og røntgenstråling.
ASIMs instrumenter tager optiske, synlige billeder af lyn, tæller fotoner og måler røntgenstråling fra tordenvejr.
Både den for øjet usynlige røntgenstråling og de fascinerende kæmpelyn, som slår ud i rummet i stedet for ned mod jorden, vil blive undersøgt langt mere præcist end hidtil.
Den nye viden vil give os ny indsigt i lynenes anatomi, som kan hjælpe os til at udvikle bedre beskyttelse mod lynnedslag og nye teknologier, hvor elektriske udladninger indgår.
Desuden indsamler ASIM data om vanddamp, skyer og aerosoler, som indgår i et komplekst samspil i forbindelse med tordenstorme og har indflydelse på jordens klima. Dermed får vi en bedre forståelse af, hvordan tordenstorme og relaterede fænomener kan have indflydelse på jordens klima, hvilket kan bidrage til bedre klimamodeller i fremtiden.
ASIMs kameraer kan også undersøge meteorer, der kommer ind i jordens atmosfære og vil kunne hjælpe med at finde ud af, hvor de lander, så de kan findes og undersøges.